2016 gjorde endnu mere op med traditionelle tilgang til tv.
Den gennemsnitlige tv-tid faldt, så vi nu er under 3 timer om dagen i gennemsnit.
Til gengæld er vores forbrug af streaming tjenester steget – med Netflix, HBO, Viaplay og TV2 Plasy som de mest populære.
De mest populære kanaler (baseret på 2015 tal) er:
- TV2 med 24%
- DR med 22%
- DR2 med 5%
- TV3 med 5%
Udbyderen, der har alle disse kanaler, til den billigste samlet pris er:
Konkurrencen for tv-udbydere
Jeg har taget højde for følgende udbydere i 2016 forbindelse med mit valg – nogle bliver gennemgået mere i dybden end andre. Ønskes det uddybet for de enkelte leverandører linker jeg internt til dem der er en anmeldelse af allerede og ellers må du videre på nettet eller trustpilot for at læse mere.
Udbyder | Teknologi | Besøg udbyder |
---|---|---|
Waoo | Fiber | |
Telia TV | Bredbånd | |
Boxer | Antenne | |
Fullrate TV | Bredbånd | |
World TV | Bredbånd | |
Yousee | Kabel-TV | |
Canal Digital | Satellit | |
Viasat | Satellit | |
TDC TV | Bredbånd | |
Stofa | Kabel-TV |
Kort om udbyderne
Fælles for alle tv-udbyderne er at de leverer en tv-pakke med en eller anden form for kanaludbud til dig. De kører alle med flere forskellige tv-pakker. Når den bedste tv-udbyder / tv pakke for 2016 kåres er det værd at bemærke at du muligvis ikke kan få leveret via denne udbyder, såfremt du ikke kan få leveret dit signal via den teknologi som udbyderen leveres. Jeg har kåret en ”mini vinder” i hver kategori, og en fælles vinder for det hele.
Teknologien tv-udbyderne leverer tv kanaler til dig på kan deles op i 6 hovedkategorier
TV via telefonstikket / fiber
Yousee (TDC) TV, Telia TV og Fullrate TV er de spillere, der leverer TV til dig via bredbåndsforbindelsen. Det kræver at du er bredbåndskunde hos dem for at kunne få leveret tv. Det er i 2016 fortsat ikke alle centraler og husstande der kan få leveret tv via telefonstikket. Du vil i bestillingsprocessen hos udbyderen finde ud af om du kan modtage tv. TV via denne teknologi bruger en del af dit bredbånd (som regel mellem 2-10 mbit pr. tv boks når de er tændt) og du skal have én boks pr. Tv.
Baseret på tidligere erfaringer, pris og kanaludvalg ville jeg ville Fullrate TV
Deres tv boks er lynhurtig at arbejde med.
Kanaludvalget på 33 kanaler er passende (vigtigst af alt er de mest populære kanaler med) og prisen er rigtig til 229 kr. om måneden.
Der er ikke så mange fancy features og billedekvaliteten er kun på det jævne.
TV via Fiber
Waoo er den stærkeste udbyder på fiber. De er kendt for at levere højere hastighed på bredbånd end du bestiller hos dem, og tv er i bindingsperioden som regel til en stærk pris. Ulempen ved Waoo er teknologien (ironisk, da det også er fordelen) – der er ganske enkelte ikke særligt mange husstande i Danmark, der kan få tv og bredbånd via fiber endnu.
TV, der udelukkende kræver en internetforbindelse
Telia TV er en relativt ny spiller på markedet. De er (ved brug af deres Telia TV app) fuldstændigt ligeglad med hvem du har som udbyder, men leverer en app, hvor du så kan streame på op til 2 enheder samtidig. Du kan sende sigalt til eksempelvis dit appe tv eller din chromecast.
Prisen ligger på 99 kr. om måneden for den mindste pakke.
Læs mere om Telia TV her (med tv boks)
TV via Kabel-TV
Stofa og Yousee er de eneste e udbydere, der leverer tv-pakker gennem kabel-tv. De kan primært leveres i tæt befolkede områder. Det leveres både til villakvarterer og lejlighedskomplekser.
Du kan som regel ikke vælge mellem de 2 udbydere frit, en er ofte bundet til den ene eller den anden.
Baseret på egne erfaringer ville jeg vælge Yousee, hvis du har mulighed for det.
TV via antenne
Dette er fortsat mig bekendt den mest almindelige modtagelsesform, hvor du som basis har adgang til DR’s kanaler og med Boxer kan få adgang til en række ekstra kanaler. Der er ikke nogle konkurrenter på det danske marked for antenne (DVB-T) – dit alternativ er at undvære en decideret tv-pakke og udelukkende benytte de gratis kanaler på digitalt tv.
Boxer leverer via antenne.
Tv via parabol (satellit TV)
Viasat og Canal Digital leverer tv til dig via parabol. Det kræver en parabol og set-top boks.
Efter at kanalerne er blevet frigivet til begge parter ville jeg tage den udbyder med det bedste tilbud og eventuelt benytte mig af de kampagner de kører. De har som oftest gratis parabolskærm, opsætning og kanalinstallation med i deres kampagnetilbud.
Kåring af den bedste tv-udbyder i 2016
Når den bedste tv-udbyder skal kåres har jeg lagt vægt på følgende faktorer:
– Brugervenlighed af produktet
– Tillægsservices
– Fleksibilitet
– Udbredelsesgrad
– Kanaludvalg
– Kundeservice
– Pris
Brugervenlighed af produktet
Brugervenlighed er ofte overset. De eneste, der leverer et produkt, der ikke kræver ekstra kort som udgangspunkt og kan benytte dit eksisterende TV (er dermed denne brugergrænseflade) er Yousee og Stofa. De andre udbydere kræver en tv boks, og en mere eller mindre besværlig installation. Du er dog afhængig af dit tv’s menuer og brugervenlighed, så er det dårligt konfigurereret kan det være du står ligeså godt med en boks.
Tillægsservices
Tillægsservices er i de fleste tilfælde forbundet med en merudgift. Nogle af de få undtagelser herfra er web-tv fra Yousee og Stofa, Yousee play med adgang til en lang række musiknumre samt Viasat, der giver gratis adgang til Viaplay, sålænge du har ”stor danmarks pakken”. Yousee står stærkest, omend alle udbyderne efterhånden er ved at få øjnene op for at blive mere komplette leverandører i kommunikation.
Fleksibilitet
Yousee og Stofa er de to løsninger, der er nemmest at installere og udvide. Det første stik i huset bliver installeret for dig. Ønsker du flere tv på køber du en antennefordeler og sætter eventuelt en antenneforstærker på. Så kan du se alle kanaler uafhængigt af hinanden og du betaler ikke noget ekstra. Det kunne mange andre udbydere lære noget af – de er dog begrænset af den teknologi de leverer med.
Udbredelsesgrad
Boxer leverer via det helt traditionelle jordnet – DVB-T. Det kan alle husstande modtage, dog med risiko for forringede modtagevilkår. Plus point til Boxer for dette. Parabol er stort og besværligt for almindelige husstande og fiber og kabel-tv er ikke udbredt nok. Telefonkabler har de fleste husstande, det er dog ikke alle, der er tæt nok på en central til at der kan leveres høj nok hastighed til TV.
Kanaludvalg
Dette emne kan diskuteres til uendelighed – gå efter de kanaler du vil se. Yousee kan levere rigtig mange forskellige kanaler (mod merbetaling). I mange år har der været tale om at man frit skal kunne vælge kanaler – de kan du til dels også med Yousee Bland Selv. Med de nye streamingtjenester er vi helt nede og tale om individuelle programmer – så hvad er fremtiden? Kort fortalt er de mest populære programmer (DR, TV2, TV3) med i langt de fleste pakker hos udbyderne. Efter min mening har Fullrate i 2016 det stærkeste kanaludbud jeg hidtil har set til en rimelig pris.
Kundeservice
Kundeservice er vigtigt hvis du oplever problermer med dit signal eller har spørgsmål til produktet. Den udbyder, der får den bedste rating på trustpilot er i skrivende stund Canal Digital. Læs altid anmeldelserne med et gran salt og sørg for de vedrører tv før du “ditcher” en udbyder.
Pris
Prisen afhænger ofte af tv-pakken og kampagner. Det kan derfor ofte godt betale sig at shoppe rundt – såfremt du er forberedt på at skulle sætte dig ind i nye produkter. Skulle jeg vælge ét produkt – skulle det være Fullrate .
Testvinder tv-pakke 2016
Baseret på de eksisterende kampagner og de faktorer jeg lægger vægt på kåres Fullrate som den samlede vinder.
Prisen, det stærke kanaludbud og en lynhurtig boks er med til at hive førstepladsen hjem til Fullrate i årets tv-udbyder 2016.