• Hjem  / 
  • Kabel-TV
  •  /  Spar Yousee tekniker antenne gebyret – sådan gør du det selv

Spar Yousee tekniker antenne gebyret – sådan gør du det selv

Jeg elsker Yousee på mange måder.

De har de seneste år formået at forny sig med musik gennem Yousee Play, serier gennem HBO og TV&Film, med mulighed for at gå tilbage i tiden på deres apps.

Yousee har altid haft den bedste sammensætning af kanaler, da de som de eneste i mange år, formåede at få kanaler fra både Canal Digital og Viasat – de to store kanaludbydere i Danmark.

Deres kundeservice har aldrig været fantastisk – men de har været flinke til at hjælpe og give kompensation ved fejl.

yousee tekniker gebyr

Forhistorie

Jeg skal nok gøre det kort og komme frem til hvordan du selv tjekker din installation så du kan spare Yousee tekniker gebyret!

Jeg talte for nylig talte med en sælger hos Yousee der gav et godt tilbud på overflytning til “bland selv”. Jeg skulle ikke betale den sædvanlige oprettelse og fik både boks, kort + kortlæser med. Top dollar!

Problemet var bare, at der ikke var overensstemmelse mellem det sælgeren fortalte og det leverede.

Så jeg ville fortryde ordren – hvilket ikke er så let som det lyder. Umiddelbart fik jeg annulleret ordren – men jeg mistede også en stor portion af mine kanaler.

Yousee kan ikke se de har haft en tekniker ude for at skifte pakke – så de ved ikke om fejlen ligger hos dem eller mig.

De vil derfor sende en tekniker ud (behøver jeg nævne at jeg så skal være hjemme fra arbejde?) – for at undersøge installationen hos mig. Er det min fejl skal jeg betale et gebyr, er det deres er det gratis.

Mig: Jamen… Vi er vel enige om at det virkede før jeg talte med jeres sælger – jeg har ikke gjort noget i mellemtiden – og nu virker det ikke?

Yousee: Højst sandsynlig – men du skal være hjemme og jeg skal informere dig om at du kan blive faktureret for egen fejl.

Der sagde jeg så pænt nej tak – og besluttede mig for at lave denne guide til dig, der måtte stå i samme dilemma – og gerne vil vide hvordan du selv kan undersøge dit antennesignal fra Yousee.

Det er meget billigt selv at gøre – og koster fra 5,95 kr. (+ porto).

Sådan tjekker du selv signalet fra Yousee

Yousee manden vil altid tjekke signalet fra det første indgangsstik / deres afleveringspunkt. Ligger fejlen efter dette punkt skal du betale for fejlretning. Jeg kan godt følge Yousee ikke vil dække længere end dette punkt – om end det gør det hamrende besværligt når man har en eksisterende installation – der går meget længere end den første antennedåse!

Jeg ved allerede nu at min antenneinstallation ikke er perfekt – således har jeg f.eks. indstråling på mine kabler fra mobilt bredbånd “4G” – hvilket jeg ved er noget som Yousee manden ville pointere – det har dog intet med at der mangler signal at gøre.

Denne dims til 5,95 kr. er nok til at teste det for mig:

f-con til coax han

Og hvad er så det?

Det er en antenneadapter, der tager det typiske fordelingsmåde (f-connector) og laver det om til et helt almindeligt antennestik.

Jeg gjorde det jeg tog hovedkablet fra Yousee og koblede til denne lille enhed, hvorved jeg får det helt rene signal uden forstyrrelser fra eget anlæg.

Det krævede det lidt flytning af tv installationen under testperioden fra den faste plads til indgangsstikket 🙂

Mit problem var følgende billede på kanaler i fuldpakken:

For at være helt sikker foretog jeg en ny kanalsøgning på fjernsynet mens det var koblet til det “rene” signal.

kanalsøgning philips yousee

Der var fortsat fint signal igennem.

 DR signalstyrke på Philips

Hermed kan jeg konkludere at der fortsat mangler kanaler helt ude ved det rene stik og at Yousee derfor formentlig ikke har fået registreret at teknikeren har været her. Det er en menneskelig fejl og for så vidt ok – det kan ske!

Min kamp kommer så nu til at gå på at få Yousee ud og “tænde dip switchen til fuld pakke” – uden at jeg skal være hjemme. Jeg har jo netop konstateret at kanalerne ikke er der på det rene signal – så hvorfor skal de ind i lejligheden? Og hvorfor skal det tage så lang tid at komme?

Og hvad får jeg i kompensation for al den tid jeg har brugt på telefon, fejlinformering og egen test?

Jeg forventer ikke det helt store…

Konklusion – sådan sparer du 495 kr. + en halv times arbejdsløn

Jeg håber du har kunnet bruge mit tip til at spare et tekniker besøg fra Yousee. Som du kan se behøver det ikke at være dyrt. Har du ikke mulighed for at få det helt rene signal så tag signalet så tidligt som mulig og sørg for at koble resten af antenneinstallationen fra. Min dims er købt hos kabelmix –  en af de billigste steder jeg kunne finde.

Har du et godt signal på det indledende stik, men ikke de efterfølgende skal du i gang med at tjekke dine kabler, kabeldåser og formentlig have en forstærker på. Det kan du læse mere om her.

7kommentarer

Skriv en kommentar:


GÅ IKKE GLIP AF DETTE!

FÅ 1 MÅNEDS ADGANG

Viaplay logo 2
  • Viaplay er kåret bedst i test i Ekstra Bladet, M! og Søndagsavisen
  • Du kan downloade materialet og se uden internetforbindelse
  • Fuld adgang til Film Serier og Børne tv for 0 kr. 
x