Anmeldelse af Youbio på PC

Youbio regnes som en af de største udfordrere på Streaming markedet til Netflix, HBO og Viaplay. Youbio er lanceret af Yousee og har dermed TDC koncernen i baghånden hvilket burde give en relativ stor mulighed for at nappe en markedsandel af de potentielle danske kunder. Jeg har testet PC platformen, og havde egentlig tænkt mig en mere dybdegående anmeldelse – men mener ikke produktet er modent nok (i hvert fald ikke på PC platformen – så den reelle anmeldelse må i vente på til jeg får youbio boksen til test).

Youbio banner

Youbio – Abonnement eller leje?

Når du først har fået en konto til Youbio kan du vælge om du vil se alt eller kun det du har abonnement til. Det sker ret simpelt ved at klikke abonnement ”til”. Herved vises udelukkende film du har abonnement. Ønsker du at se nyere film, som Taken 2 eller andre – har du mulighed for at købe leje adgang i 48 timer.

Abonnementsindhold på Youbio

Der er pt. 647 film på abonnement fordelt både på både nyere materiale (nyeste film er Hamilton, frigivet d. 23. februar 2012) og tilbage til 1962. Serier er der 62 af, heraf en rækker undersæsoner. Enkelte serier er der i alle sæsoner, og nogle, f.eks. weeds er der kun i sæson 8.

Udvalget er relativt bredt generelt set nyere en det man ser på eksempelvis Netflix.

Live-TV – C More kanalerne

Under TV har du mulighed for at se live Tv såfremt du er Yousee kunde. Du får adgang til web-tv og 6 nye kanaler fra C More. C More Emotion, C More Action, C More First HD, C more Hits, C More Kids, og C More series. Lidt ærgeligt de ikke automatisk kommer på tv’et (medmindre du har boksen) eller har et 2012 LG eller Samsung SMART-TV.

Afspilleren

Afspilleren i fuldskærm giver dig mulighed for at stoppe, pause, skrue op/ned og gå ud af fuldskærm. Jeg har ikke umiddelbart kunne finde tastaturgenveje du kan bruge i stedet for musen, og spoler du i filmen går der lige 2-3 sekunder med det her billede før du kommer frem til der hvor du vil hen. Det er naturligvis ikke så tit man bruger det – men det er altså en anelse frustrerende at arbejde med.

Afspilleren husker hvor du er nået til og spørger om du vil fortsætte hvor du slap.

Billedekvaliteten på PC er rimelig men ikke mere. Efter sigende skulle billedekvaliteten, såfremt man vælger at købe Youbio boksen være væsentligt bedre.

Youbio Forum

Vil du læse mere om Youbio vil jeg anbefale du besøger youbio.dk eller læser mere i Yousees eget forum.

Kommenter artiklen!